2025 Europæisk Solenergi Industri - Trendforudsigelser for Anden Halvdel af 2025

Indhold

• Indledning
• Tendens 1: Modulkostnaderne når bunden – Tredje kvartal bliver den nøgleperiode for indkøb
• Tendens 2: Politikker bliver implementeret – Afgørende betingelser for udrulning bliver fuldt modne
• Tendens 3: Teknologisk differentiering – Udvælgelseskriterierne skifter til scenarieadaptation
• Tendens 4: Øget finansieringspres – Investering uden forudgående kapital bliver den dominerende tilgang på markedet
• Tendens 5: Langsigtet stabil indtjening styrer projektvurderingslogikken
• Konklusion

Indledning

I anden halvdel af 2025 står det europæiske solenergi-marked ved et nøglepunkt, hvor politik, priser og teknologi krydser hinanden.

I de sidste 18 måneder har den globale solenergi-industri gennemgået en dyb korrektion, hvor modulkostnaderne er faldet til historisk lave niveauer og er begyndt at stabilisere sig. Kina har startet en kapacitetsreduktion for at lette eksporttrykket, og lagerbeholdningerne i Europa er næsten opbrugt.

• På politisk niveau har Italien startet Repowering-programmet, Tyskland har accelereret nettilslutningen, og Spanien har øget subsidierne, men implementeringen er stadig inkonsekvent.
• Virksomheders vilje til at implementere projekter fortsætter, men begrænses af høje finansieringsomkostninger og forsinket politikudrulning, hvilket har forsinket mange projekter. Branchen er ved at gå fra passiv til aktiv tilpasning og omstrukturering.

Den nuværende fokus er ved at skifte fra passiv venten til aktiv vurdering. Når priserne har fundet deres bund, og incitamenterne begynder at blive implementeret hurtigt, vil anden halvdel af 2025 være et nøglevindue for optimering af implementeringsstrategier.

Tendens 1: Solmodulkostnader når bunden – Tredje kvartal bliver nøgleperiode for indkøb

I tredje kvartal af 2025 vil priserne på solmoduler nå deres laveste punkt, og det forventes, at de vil stige moderat i fjerde kvartal, hvilket gør det til en kritisk periode for virksomheder at sikre deres omkostninger.

I tredje kvartal af 2025 er det blevet bekræftet, at priserne på solmoduler er kommet ind i et bundinterval. De nyeste data fra flere førende forskningsinstitutter som InfoLink og TrendForce viser, at ændringer i priserne langs forsyningskæden er blevet tydelige:

• Priserne på TOPCon-moduler forbliver mellem 0,13–0,14 €/W, hvilket svarer til et fald på ca. 25–30 % sammenlignet med 0,18–0,19 €/W i begyndelsen af 2023;
• Priserne på PERC-moduler er faldet til cirka 0,11 €/W, hvilket repræsenterer et fald på 45–50 % i forhold til gennemsnitspriserne på 0,21–0,22 €/W i begyndelsen af 2023;
• Den gennemsnitlige pris på N-type G12R-siliciumplader (182*210 mm) er steget til 0,171 €/plade, med en stigning på 8,0 % fra den foregående måned, hvilket indikerer en systematisk stigning i omkostningerne;
• De største virksomheder arbejder med en kapacitetsudnyttelse på 50–80 %, reduktionsplanerne er begyndt at blive implementeret, og lagrene er næsten udsolgt.

Set fra et investeringsperspektiv, indikerer den tidlige stigning i priserne på batterier og siliciumplader normalt, at modulkostnaderne har fundet bunden. Med den gradvise effekt af kapacitetsreduktioner i Kina, den stigende pris på silicium og afslutningen af lagerrydningerne i Europa, er det nederste prisområde blevet bredt accepteret, og markedets stemning skifter til forsigtig opfyldning af lagerbeholdninger.

Bemærk: Data fra InfoLink. Diagrammet viser udviklingen af gennemsnitspriserne i euro for N-type G12R- og G12 monokrystallinske siliciumplader mellem den 27. juni og 31. juli 2025.

For virksomheder med klare implementeringsplaner bør tredje kvartal betragtes som det nøglevindue for hele årets indkøbsstrategi:

• Lås de nødvendige moduler til kerneprojekter tidligt i Q3, for at optimere leveringstiden;
• Undgå risici for strukturelle prisstigninger før den koncentrerede frigivelse af projekter i Q4;
• Fokusér på at forstå prisændringernes tempo, i stedet for at satse på, at bunden fortsætter eller på en systematisk oprebound.

Selvom priserne er nået bunden, tillades kortvarig observation, men det er vigtigt hurtigt at afstemme planerne med projektets fremskridt for at undgå at gå glip af indkøbsvinduet.

Tendens 2: Implementeringen af solenergi-politikker accelererer, og betingelserne for deployment er fuldt udviklede

Flere europæiske lande har nu implementeret fotorvoltiske incitamentsprogrammer, hvilket har sænket barriererne for virksomheders implementering.

Efter den politiske forberedelse og justering i første halvdel af året er de vigtigste europæiske landes solenergi incitamentsforanstaltninger trådt ind i den praktiske implementeringsfase i anden halvdel af 2025. Politikkens veje er blevet klarere, og processerne er blevet mere standardiserede. Virksomhedernes betingelser for implementering er nu gået fra at være uklare til at blive konkrete.

• Italien: GSE startede det officielle Repowering incitamentsprogram i begyndelsen af 2025. Flere områder har præciseret ansøgningskanaler og tekniske krav, og opgraderingen af ældre kraftværker er gået ind i den praktiske implementeringsfase. I flere regioner (f.eks. Lombardiet og Emilia-Romagna) er støttevinduer blevet åbnet for solceller + energilagring på tage, med støtte op til 40 %, der især dækker industrielle tage og landbrugsprojekter, nogle af dem er allerede blevet registreret.
• Tyskland: Forenklede regler for solceller på altaner trådte i kraft i maj 2025, herunder MaStR-registreringsoptimering, standardisering af stikkontakter og eliminering af behovet for elektriker, hvilket markant reducerer installationsperioden. EEG-reformen fastsætter, at godkendelsesperioden for nettilslutning af mellemstore projekter ikke må overstige 3 måneder (tidligere gennemsnitligt over 5 måneder). Flere stater (som Bayern) introducerer samtidig lokale tilskud, som kan kombineres med de føderale politikker.
• Spanien: IDAE offentliggjorde en ny runde af finansiering i juli 2025, der afsætter omkring 180 millioner euro til støtte for kommercielle og boligsolcelleprojekter. Små, distribuerede projekter og landbrugskooperativer er hovedfokus, og første finansiering er allerede blevet sendt ud til områder som Catalonien og Andalusien.
• På EU-niveau: CBAM-mekanismen træder i kraft i oktober 2025 og vil tvinge virksomheder med højt energiforbrug til at fremskynde solenergi-implementeringen. Reglerne for energifællesskaber er nu officielt i kraft, og medlemslandene skal senest ved årets udgang fastlægge godkendelses- og tilskudsordninger. Tyskland, Frankrig og Østrig forventes at være de første til at implementere disse foranstaltninger.

2025 vil blive et afgørende vindue for deployment, da de fleste solenergi-projekter går fra "uklare politikker" til "klare incitamenter", og incitamentstrukturen vil gradvist udvides fra nye projekter til opgraderinger af eksisterende systemer. Forventet registrering, nettilslutning og finansieringsansøgninger vil stige i Q3–Q4.

• Virksomheder, der er klar til implementering, bør hurtigt kontakte GSE, BAFA og IDAE for at sikre incitamenter og præcise udførelsesplaner;
• For projekter, der stadig er i vurderingsfasen, anbefales det at forberede ressourcer i henhold til den lokale politiske tidsplan for at undgå forsinkelser og køer i de travle perioder.

Tendens 3: Teknologisk diversificering – Valg af moduler ændres til scenariebaseret tilpasning

Valget af solmoduler går fra et ensidigt fokus på effektivitet til en mere kompleks scenariebaseret tilpasning, hvor TOPCon, IBC og HJT-moduler har hver deres fordele i anvendelsen.

Valget af solmoduler er en del af systemets implementeringsstrategi. Korrekt valg af modultype kan hjælpe med at forbedre systemets langsigtede stabilitet og præstation på indtjeningen.

• Høje temperaturer eller sommermåneder med høje belastninger: HJT-moduler eller IBC-moduler, der har et lavere temperaturkoefficient, bør prioriteres, da de reducerer outputdegradering under høje temperaturer. TOPCon-moduler tilbyder en relativt balanceret ydeevne med hensyntagen til omkostninger, hvilket gør dem passende til budgetfølsomme projekter.
• Bygninger med begrænset takbelastning eller visuelle krav: IBC-moduler, med deres sorte, ensidige glasstruktur, lette vægt, blændingseffekt og æstetisk tilpasning, er velegnede til kommercielle komplekser, uddannelsesinstitutioner og historiske områder, der kræver både strukturel og æstetisk integration.
• Scenarier med potentiale for dobbelt gevinstrum (som reflekterende overflader, industrilokaler, drivhuse mv.): HJT eller TOPCon-moduler anbefales, da de effektivt kan øge den samlede strømproduktion ved at udnytte den bageste gevinstrate. PERC-moduler, selvom de er billigere, lider under begrænsninger i deres dobbelt-sidede ydeevne og lavlysversion.
• Områder med skygge, støv, blade mv.: IBC og HJT-moduler tilbyder stabilere output under svage lysforhold og lokal skygge. TOPCon-moduler kan være et næstbedste valg.

I anden halvdel af 2025 skal valg af solmoduler vende tilbage til strukturel tilpasning, og teknologier, der understøtter stabil energiudvinding og langsigtet indtjening, bør prioriteres.

Tendens 4: Øget finansieringspres – Investering uden forudgående kapital ændrer markedets struktur

Finansieringspresset fortsætter med at stige, og modellen for samarbejde uden investering vil i anden halvdel af 2025 blive en af de primære veje for implementering af fotorvoltiske systemer i Europas erhvervssektor.

I 2025 vil de høje finansieringsomkostninger, forårsaget af Europæiske Centralbanks langvarige politik med høje renter, fortsat holde finansieringsomkostningerne høje. Den fulde investeringsmodel, som er afhængig af banklån, står over for strammere afkast og langsommere PPA-forhandlinger, hvilket gør det mindre attraktivt at vælge selvfinansiering. Modellen for investering uden forudgående kapital vinder derfor genopmærksomhed, især blandt små og mellemstore virksomheder med stramme pengestrømme, hvor den viser sig at være en levedygtig og praktisk løsning.

Ved at leje tagressourcer ud til tredjeparts investorer kan virksomhederne opnå faste lejeindtægter eller favorable el-priser, samtidig med at de optimerer deres energikostnader og forbedrer deres lokale konkurrenceevne og bæredygtighedsprofil.

Fordele ved modellen for tagudlejning uden investering:

• Optimering af energikostnader: Tagbaserede fotorvoltiske systemer leverer el til virksomheder til rabatpris, hvilket effektivt reducerer driftsomkostningerne;
• Styrket ESG-billede: Moderne solenergisystemer hjælper med at forbedre virksomhedens bæredygtighedsvurdering og grønne omdømme;
• Outsourcing af forvaltning: Investorerne påtager sig ansvaret for design, installation og drift, uden at virksomhederne behøver at investere deres egne ressourcer;
• Låsning af langsigtede el-priser: Beskytter mod fremtidige markedsudsving og gør energiudgifterne forudsigelige.

Det er vigtigt at bemærke, at investorer har grundlæggende krav til tagene, de vil samarbejde om, som: passende tagareal, statisk belastning ≥ 25 kg/m², klare ejendomrettigheder og stabil virksomhedsdrift uden store juridiske risici.

Før virksomheder underskriver en kontrakt om tagudlejning til fotorvoltiske systemer, er det afgørende at udføre professionel teknisk og juridisk vurdering for at sikre projektets succes og opnå langsigtet stabil indtjening.

Tendens 5: Langsigtet stabil indtjening styrer projektvurderingslogikken

Fra anden halvdel af 2025 bør virksomheder ved vurdering af fotorvoltiske projekter for erhvervslivet lægge større vægt på langsigtet stabil indtjening og pålidelig drift og vedligeholdelse.

Med stigende renter, faldende subsidier og længerevarende PPA-forhandlingsperioder, er tilbagebetalingstiden gradvist blevet mindre vigtig, og fokus flyttes i stedet til LCOE (Levelized Cost of Energy) og systemets stabilitet. I anden halvdel af 2025 vil virksomhedernes projektvurdering mere fokusere på kontrol af langsigtet indtjening og systemets livscykluspræstation.

Når virksomheder vurderer fotorvoltiske systemer, skal de være særligt opmærksomme på fem dimensioner:

• Kontrol af effektforringelse: Prioriter moduler med lav årlig effektforringelse og god ydeevne ved svag belysning for at sikre pålidelig strømproduktion i over 15 år.
• Strukturel tilpasningsevne: Vurder systemets stabilitet under ekstreme forhold som høj varme, sne, vindtryk og støv. Valget af moduler skal fokusere på deres evne til at tilpasse sig både struktur og klima.
• Fejlforebyggelse: Undersøg om systemet har effektive mekanismer til at forhindre varmepletter, elektriske buer og forstærkning af svage punkter for at sikre en sikker drift over lang tid.
• Drift og vedligeholdelsesresponstider: Vurder om systemet har mulighed for fejlalarmer, fjernovervågning og hurtig reparation, hvilket direkte påvirker de langsigtede driftsomkostninger og risici for nedetid.
• Konsistent afkast: Fokus for evalueringen bør skifte mod stabiliteten af LCOE og langsigtet IRR (intern afkastrate) for at forhindre, at fremtidig effektforringelse eller dårlig drift trækker den samlede tilbagebetaling ned.

Virksomheder bør anvende en aktivt forvaltende tilgang til deres fotorvoltiske systemer og vurdere, om systemet er tilpasset de langsigtede driftsforhold, om den teknologiske vej er i tråd med den ønskede indtjeningsperiode, og om ansvarsfordelingen mellem parterne skaber en praktisk, gennemførlig lukket kredsløbsmodel. Dette påvirker ikke kun modulernes præstation, men også fremtidige vedligeholdelsesomkostninger og risikostyring.

Konklusion

I anden halvdel af 2025 er det usandsynligt, at priserne på solmoduler vil fortsætte med at falde, eller at politiske incitamenter vil blive yderligere forbedret. For europæiske solenergivirksomheder er den nuværende fokus at træffe strukturelle beslutninger og ressourcetildeling, når de grundlæggende tendenser er blevet afklaret.

Fra indkøbsstrategi til teknologivalg, fra finansieringsstruktur til indtjeningslogik, vil virksomhedens evne til at træffe beslutninger på nøglepunkter have stor betydning for solsystemets afkast og stabilitet i de næste tre til fem år.

I en kontekst med høje renter, divergerende incitamenter og skiftende scenarieadfærd vil virksomheder med kapacitet til systemimplementering og langsigtet perspektiv få en stærkere position og større forudsigelighed.

I den anden halvdel af 2025 er solenergi-investeringer ikke længere kun enkeltstående indkøbsbeslutninger, men bliver i stedet en vej for virksomheder at opnå langsigtet balance mellem kapitalfordeling, omkostningskontrol og indtjeningsgaranti.

I den anden halvdel af 2025 vil virksomhedernes investeringer i solenergi bevæge sig fra at være prisorienterede til at blive strukturdrevne. Maysun Solar har i mange år haft en stærk tilstedeværelse på det europæiske marked og fortsætter med at optimere sin modulportefølje for at imødekomme virksomheders behov for langsigtede indtægter, miljøtilpasning og lukkede systemløsninger. IBC-moduler tilbyder fremragende ydeevne ved svag belysning og strukturel integrering, mens TOPCon-moduler og HJT-moduler giver forskellige valgmuligheder med hensyn til effektivitet og holdbarhed, hvilket giver stabile og pålidelige systemløsninger til den nuværende markedssituation med høje renter og barrierer for implementering.

Kilder

InfoLink Consulting. (2025). Solar PV Weekly Price Update – July 2025. InfoLink. https://www.infolink-group.com

Eurostat. (2024). Energy statistics – supply, transformation and consumption. Statistical Office of the European Union. https://ec.europa.eu/eurostat/web/energy/data/database

SolarPower Europe. (2025). EU Solar Deployment Report Q2–Q3 2025. https://www.solarpowereurope.org

DNV. (2024). Photovoltaic Component Reliability and Lifetime Assessment. Energy Systems Division. https://www.dnv.com

European Commission. (2025). CBAM Implementation Plan – Transition Phase Regulations. https://taxation-customs.ec.europa.eu/carbon-border-adjustment-mechanism_en

Det vil du måske også synes om